Bagels med figen

Bagels med figen

Bagels er altid et hit. Det er de færreste børn der ikke er vilde med en sprød bagel enten til morgenmad eller som en del af den lækre madpakke. Selvom bagels både skal koges og bages er de super nemme at lave.  Prøv bare at se disse lækre bagels med figen, flødeost, grøntsager og pålæg.

Opskriften er udviklet af Maria Vestergaard.

Antal

8 bagels

Det skal du bruge

20 g gær
 3 dl. lunkent vand
 1 tsk. groft salt
 1 tsk. sukker
 1 spsk. olivenolie
 2 frugtstænger med figen
 500 g hvedemel
 æg til pensling
 drysses med cheddarost, sesamfrø, græskarkerner osv

Sådan gør du

Opløs gær i vand og tilsæt salt, sukker og olivenolie Halver frugtstængerne og skær dem i små tern. Bland dem i vandet
 Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen grundigt i ca. 10 min. (gerne på en røremaskine)
 Lad dejen hæve lunt og tildækket i 60-120 min
. Del dejen i otte dele og form dem til boller Placer en tommelfinger i midten af bollen og lav et hul (Da de hæver i ovnen, skal hullet være stort)
 Lad de ubagte bagels hæve lunt og tildækket i ca. 30 min. på en bageplade beklædt med bagepapir
 Kog dine bagels i en stor gryde i ca. 2 min. ved, at klippe bagepapiret med dine bagels på ud, således at en bagel med bagepapir kan føres ned i det kogende vand med en hulske Lad dejen slippe bagepapiret i vandet, og lad dem derefter koge
 Pensl de kogte bagels med sammenpisket æg og drys med frø og kerner. Bag dine bagels i ovnen med det samme på 225 graders varmluft i ca. 15 min.
 Lad dem afkøle på en rist inden de skæres over og fyldes med flødeost, grøntsager og pålæg

0