Figenkugler med peanut butter

Figenkugler med peanut butter

Små lækre kugler med dadler, figen og peanutbutter, en dejlig lille snack, når trangen til noget sødt melder sig – eller som overraskelse i børnenes madpakker.

Små 5 minutter + køletid, er det eneste der skal til for du har de dejligste figenkugler med peanut butter.

Opskriften er udviklet af Josefine Jørgensen.

Antal

Ca. 12-14 stk

Det skal du bruge

60 g friske dadler (udstenet vægt) 60 g kokosmel 60 g peanut butter 100 g frugtrulle eller 5 stk frugtstænger med figen 0,5 dl vand

Sådan gør du

Start med at dele frugtstængerne op i mindre stykker og put dem i en foodprocessor sammen med peanut butter og vand. Blend dette indtil massen er cremet og lind og tilsæt så de udstenede dadler samt kokosmelet. Blend endnu engang og tril den samlede masse til kugler. Vend i kokos og lad dem så sætte sig på køl. Kuglerne opbevares efterfølgende i en lufttæt beholder på køl.

0