Banan- og kokosbrød

Det er ikke en kage, heller ikke et rigtigt brød – Snarere en saftig mellemting, til et godt mellemmåltid.

Ca. 15 skiver

Det skal du bruge

4 bananstænger
3 store modne bananer
2 æg
1 lille dåse kokosmælk (165 ml)
2 spsk. citronsaft
300 g hvedemel
50 g kokosmel
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulve
½ tsk. salt
1 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du

1. Bryd banastængerne i mindre stykker og blend dem i en foodprocessor eller minihakker til de er findelt.
2. Pil bananerne og skær dem i mindre stykker. Kom bananer og æg i blenderen til bananstængerne og blend til en ensartet mos. Blend kokosmælk og citronsaft med.
3. Bland mel, kokosmel, natron, bagepulver, salt og vaniljepulver sammen.
4. Rør melblandingen sammen med banan-kokosblandingen.
5. Hæld dejen i en smurt 1-liters brødform. Bag bananbrødet ved 175°C i ca. 45 minutter.
6. Lad brødet køle af inden du skærer det i skiver.