Figenkugler med peanut butter

Små lækre kugler med dadler, figen og peanutbutter, en dejlig lille snack, når trangen til noget sødt melder sig – eller som overraskelse i børnenes madpakker.

Små 5 minutter + køletid, er det eneste der skal til for du har de dejligste figenkugler med peanut butter.

Opskriften er udviklet af Josefine Jørgensen.

Det skal du bruge

  • 60 g friske dadler (udstenet vægt)
  • 60 g kokosmel
  • 60 g peanut butter
  • 100 g frugtrulle eller 5 stk frugtstænger med figen
  • 0,5 dl vand

Sådan gør du

  • Start med at dele frugtstængerne op i mindre stykker og put dem i en foodprocessor sammen med peanut butter og vand.
  • Blend dette indtil massen er cremet og lind og tilsæt så de udstenede dadler samt kokosmelet.
  • Blend endnu engang og tril den samlede masse til kugler.
  • Vend i kokos og lad dem så sætte sig på køl.
  • Kuglerne opbevares efterfølgende i en lufttæt beholder på køl.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på pinterest
Del på print