Havregrynskugler med kakao og hakkede nødder

Klassiske havregrynskugler kan godt blive en fedtet affære, særligt når de skal spises med små børnefingre.

Her får du en nem, lille snack der kan varieres på et utal af måder. Det bedste af det hele: Havregrynskuglerne tager ingen tid at lave.

Det skal du bruge

  • 200 g (10 stk) frugtstænger med nøddemix
  • 2 spsk. mørk kakao
  • 1 spsk. appelsinsaft
  • 50 g ristede, hakkede hasselnødder
  • 50 g havregryn
  • Evt. lidt vand

Sådan gør du

  • Skær frugtstænger ud i små stykker
  • Tilsæt appelsinsaft og kakao
  • Blend massen sammen med en stavblender
  • Tilsæt ristede, hakkede hasselnødder og havregryn
  • Ælt massen til den er fast (tilsæt evt. lidt vand, hvis massen er for fast)
  • Tril små kugler, og vend kuglerne i lidt havregryn som pynt

 

TIP! Vil du spare tid kan du lave havregrynskuglerne et par dage i forvejen og opbevare i en tætsluttet boks på køl.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på pinterest
Del på print