Madpakkeboller med frugt og fuldkorn

Madpakkeboller med frugt og fuldkorn

Maria Vestergaard - Castus

“Jeg hedder Maria Vestergaard og jeg er kærester med B samt mor til en lille spilopmager på snart 2 år, Til daglig studerer jeg medicin og så elsker jeg at brug tid i mit køkken, hvor jeg eksperimenterer med opskrifter. Jeg elsker at dele ud af lækre opskrifter fra mit hverdagskøkken og glæder mig til at give dig inspiration.”

Maria har udviklet opskriften på de lækreste madpakkeboller med frugt og fuldkorn. Så lækre, at hendes datter var helt solgt. Og oveni købet er de lette at lave, så bliver det ikke meget bedre!

 

Det skal du bruge

- 2,5 dl mælk
- 20g gær
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. Honning
- 100g fuldkornsmel
- 225g hvedemel
- 100g frugt og grøntsagsstænger (med æble, gulerod og fuldkorn)
- æg til pensling

Sådan gør du

1. Lun mælken og opløs gæren heri
2. Tilsæt salt og honning
3. Hak frugt- og grøntsagsstængerne groft og tilsæt det sammen med fuldkornsmel
4. Rør godt rundt og tilsæt hvedemel lidt ad gangen
5. Ælt dejen i 8-10min
6. Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 60min
7. Form bollerne vha. to spiseskeer og placer dem på en bradepande beklædt med bagepapir
8. Lad dem hæve yderligere 15min med et klæde over
9. Pensl bollerne
10. Bag dem i ovnen ved 190graders varme i ca. 15min eller til bollerne er blevet gyldenbrune