Matcha boller med frugtrulle med nøddemix

Matcha boller med Castus frugtrulle

Camilla Pejdal

“Jeg hedder Camilla og er 23 år. Jeg bor i Gentofte, sammen med min mand og mine 2 børn, Benyamín på 4 år og Zayn som er født Februar 17′. Jeg er uddannet gastronomassistent og har min egen blog (www.foodfashion.nu). Madlavning & bagning er min lidenskab og jeg elsker at finde på nye opskrifter, samt forbedre de ældre.”

Hvis ikke farven på dejen, får munden til at løbe i vand – så gør duften. Camilla har bagt de lækreste matcha boller med Castus nøddemix frugtrulle. En lækker kombination, der gør bollen dejlig sød og er perfekt til madpakken, weekendhyggen eller mellemmåltidet.

(10stk.)

Det skal du bruge:

  • 20 g gær
  • 75 g Smør, smeltet
  • 1 ½ dl Mælk
  • 4 g Salt
  • 3 spsk Honning, flydende
  • 255 g Hvedemel
  • 8 g Matcha pulve
  • 125 g Frugtrulle Nøddemix
  • 1 æggeblomme

 

Fremgangsmåde:

  1. Rør gær, smør, mælk, salt & honning sammen, indtil gæren er opløst.
  2. Kom herefter hvedemel & mathca pulver heri. Rør rundt og ælt godt.
  3. Ælt indtil det bliver en blød & smidig dej.
  4. Lad dejen hæve i 1½-2 timer et lunt sted.
  5. Når dejen er hævet, tændes ovnen på 200C.
  6. Hæld dejen ud på et meldrysset bord & vej 10 stykker af på omkring 50g hver.
  7. Rul nu frugtrullen ud, indtil den har en tykkelse på 2cm.
  8.  Skær ud i 10 lige store stykker.
  9.  Form dejstykkerne til boller og lav en fordybning, hvor frugtrullestykket kommes i.
  10.  Dæk frugtrullen med dej & form endnu engang til en rund bolle.
  11.  Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad hæve i 15min.
  12.  Pensl med æggeblommen som er rørt med 1spsk. Vand.
  13.  Bag dem i ovnen i 15-20min. eller til flotte gyldne.

 

Matcha boller med frugtrulle med nøddemix Matcha boller med frugtrulle med nøddemix Matcha boller med frugtrulle med nøddemix