Nøddekugler

Nøddekugler

“Mor til 3 børn, der alle elsker at eksperimentere i køkkenet. Jeg hedder Jette, er iværksætter, madnørd og elsker køkkengadgets. Jeg er øko-tosset og evigt rejselysten og finder altid inspiration til familiens måltider, når vi rejser. Har en særlig passion for at formidle madlavning til børn og min mission er at endnu flere børn finder glæde ved at lave mad. Jeg er stolt Food Revolution Ambassadør for Jamie Oliver og brænder for at udvikle opskrifter på spændende hverdagsmad. Til hverdag blogger jeg på www.homestretch.dk  

Uhhmm .. lækre nøddekugler der smager af nougat og dermed lidt syndigt – uden overhovedet at være det. Det må være noget for enhver kvinde! Server som lækker snack i madpakken eller til hyggestunden om aftenen på sofaen.

Det skal du bruge

200 gram hasselnødder 100 gram bløde dadler 125 gram Castus frugtrulle nøddemix eller samme mængde Castus Boost me up rødebede, hindbær og granatæble. Eventuelt lidt mørk chokolade, kokos eller poppet quinoa.

Sådan gør du

Hasselnødderne hældes i et ildfast fad og sættes i ovnen i 10 minutter ved 150 grader varmluft. Hæld hasselnødderne op på et rent viskestykke og rul dem med viskestykket så skallen falder af. Hæld de afskallede hasselnødder op i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser og kør rundt indtil du har en ensartet masse. Tril nu små kugler af massen – de ristede hasselnødder gør at kuglerne får en skøn nougatsmag – særligt hvis du bruger nøddemixen som ingrediens. Ønsker du at gøre lidt ekstra ud af nøddekuglerne kan de efterfølgende vendes i lidt smeltet mørk chokolade og trilles i kokosmel eller poppet quinoa. Perfekt som snack i madpakken

0