Pølsehorn m. fuldkorn

Antal: ca. 24 stk.

Det skal du bruge

25 g smør
5 dl mælk
50 g gær
3 tsk. sukker
2 tsk. salt
200 g groft speltmel
500-600 g hvedemel
24 små pølser, f.eks. brunchpølser eller 8 alm. pølser delt i 3.
Pensling:
1 æg
½ dl. mælk
Lidt sesamfrø til drys

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde, og lun mælken heri. Tag gryden af varmen, og hæld væsken i en skål. Rør gær ud i væsken når den er lun. Tilsæt sukker, salt og speltmel.

Ælt hvedemel i dejen lidt ad gangen – hold lidt af melet tilbage.
Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Slå dejen ned på et meldrysset bord. Ælt den godt igennem.

Del dejen i fire og rul første del til en kugle. Rul den flad med en kagerulle så du får en stor cirkel. Skær cirklen ud i seks dele, som en pizza. Læg en pølse på det bredeste stykke af hver af de seks trekanter. Rul en efter en hver trekant til et pølsehorn ved at folde hjørnerne ind mod pølsen og derefter rulle pølsen imens dejen strækkes. Lim til sidst enden af pølsehornet fast med lidt vand. Gentag processen for alle pølsehornene. Placer pølsehornene med lidt afstand imellem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pisk æg og mælk sammen og pensl pølsehornene med blandingen. Drys med sesamfrø.
Bag pølsehornene i ovnen ved 200 grader i cirka 15 minutter, til de er gyldne og lad dem derefter køle af på en bagerist.