Rugtrekant med banan og frugtpålæg

Få masser af fuldkorn med Castus lækre rugtrekant

Antal: 12 stk.

Det skal du bruge

Dej:
25 gær
2 dl lunkent vand
½ dl yoghurt naturel
½ tsk. salt
250 g rugmel
125 g hvedemel

Pensling:
½ dl yoghurt
1 dl hørfrø på toppen

Pr. stk. med pålæg
1 rugklapper
3 skiver banan
1 skive castus figen, kakao – eller nøddepålæg
2 tsk. peanutbutter

Sådan gør du

Dej:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt yoghurt og salt, rugmel og hvedemel og ælt dejen. Tilsæt evt. mere mel, men ikke mere end til dejen lige akkurat slipper fingrene. Rul dejen ud til en firkant ca. 30 x 20 cm, på et bord strøet med rigeligt mel. Skær stykket i 6 stykker a 10 x 10 cm. Skær hver af stykkerne i 4 på tværs, så du får 24 trekanter. Pisk yoghurten med lidt vand og pensl trekanterne. Drys med hørfrø.
Læg trekanterne på bagepapir på bageplader. Lad trekanterne hæve lunt i 1 time. Bag trekanterne ved 190 grader i 10 min.
Lad trekanterne køle af.

Flæk rugtrekanterne og smør en lille smule peanutbutter på indersiden. Læg en skive frugtpålæg og 3 skiver banan i hver.

Tip

Til mindre børn, kan du skære trekanterne over én gang mere, så de bliver lidt mindre.