Skræmme muffins

Vi hedder Mathilde og Amanda og til dagligt studerer vi begge Erhvervsøkonomi HA på Universitet. Når tiden ikke går med bøger og læsning, så går den med madlavning. Madlavning er vores store passion og vi elsker at udvikle nye opskrifter – sunde som søde. Vi glæder os til at forkæle jer med vores bedste opskrifter.’

De små søde skræmmemuffins er en sikker halloween-favorit! Inviter børnene med i køkkenet og lav de små muffins sammen – så får I en hyggelig stund i køkkenet.

Det skal du bruge

• 2 stk. bananer
• 2 stk. frugstænger med banan
• 2 stk. æg
• 4 spsk. hvid hvedemel
• 1 tsk. kanel
• 2 tsk. bagepulver

Pynt:
”Øjne”:
• 1 frugtstang med banan
• 1-2 stk. nødder (mandler,
paranødder, eller hasselnødder)

”Mund”:
• 1 spsk. peanutbutter
• 2 tsk. honning eller anden sødning
• 2 tsk. kakaopulver
• 4 spsk. vand

Sådan gør du

1. Læg bananer i en skål sammen med æg. Bræk de to frugtstænger med figen i mindre stykker og put dem i skålen. Blend det hele sammen med en stavblender.
2. Tilsæt kanel, bagepulver og hvid hvedemel. Rør det hele godt sammen.
3. Fordel dejen i 6 muffinsforme (evt. silikoneforme).
4. Bag kagerne ved 190 grader varmluft i cirka 18-20 min.
5. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle ned.
6. Lav ”øjnene” ved at skære frugtstangen i små stykker.
7. Hak nødderne og brug de små stykker som ”pupillen” i øjnene.
8. Lav munden ved at blande peanutbutter, honning, kakaopulver og vand sammen. Put massen i en plasticpose og klip et lille hul i et af hjørnerne.
9. Placer øjnene på dine muffins og sprøjt herefter munden på med din peanutbutterglasur.