Stenalder muffins

Lækre stenalder muffins til voksenmadpakken.

Til børnemadpakken kan de alternativt laves i små muffin forme (her skal bagetiden forkortes med ca. 5 min)

 

Det skal du bruge

Stenaldermuffins
12 stk.

2 frugtstænger med nøddemix eller banan
1 moden banan
100 g hasselnødder
100 g mandler
2 æg
½ dl olivenolie
200 g kerner og frø fx solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø og/eller græskarkerner

Sådan gør du

Hak frugtstængerne meget fint. Mos bananen. Hak nødder og mandler groft. Rør nødder og mandler sammen med bananmos, frugtstænger, æg, olie, kerner og frø.
Kom dejen i mellemstore muffinforme. Tryk dejen godt sammen og glat overfladen. Bag muffinsene ca. 20 minutter i ovnen ved 160 grader.

Tip

Anvend farvestrålende muffin forme for at give glæde med i madpakken