Uhyggelige halloween-muffins

Uhyggelige halloween-muffins

Søde og uhyggelige halloween-muffins til madpakken eller når der skal holdes halloween fest.

Det skal du bruge:

Muffins

  • 2 stk bananer
  • 2 stk bananfigenstang
  • 2 stk æg
  • 4 spsk hvid hvedemel
  • 1 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver

Pynt

”Øjne”

  • 1 bananfigenstang
  • 1-2 stk. nødder (mandler, paranødder, eller hasselnødder)

”mund”

  • 1 spsk. peanutbutter
  • 2 tsk. honning eller anden sødning
  • 2 tsk. kakaopulver
  • 4 spsk. vand

 

Sådan gør du:

  • Placer bananer i en skål sammen med æg.
  • Bræk de to figenstænger i mindre stykker og put dem i skålen. Blend det hele sammen med en stavblender.
  • Tilsæt nu kanel, bagepulver og hvid hvedemel og rør det hele godt sammen
  • Fordel dejen i 6 muffinsforme (evt. silikoneforme)
  • Bag kagerne ved 190 grader varmluft i cirka 18-20 min.
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
  • Lav ”øjnene” ved at skære din figenstang ud i små stykker.
  • Hak dine nødder og brug de små stykker som ”pupillen” i øjnene.
  • Lav munden ved at blande peanutbutter, honning, kakaopulver og vand sammen. Put massen i en plasticpose og klip et lille hul i en af hjørnerne.
  • Placer øjnene på dine muffins og sprøjt herefter munden på med din peanutbutterglasur.

 

Produkter i denne opskrift

0