Sundere bountysnitter med ingefær & citron

Lavet på vores Keep Me Going bites med Ingefær & Citron

Ca 1 time

Ca 10 stk.

Er du vild med kokos? Og er du vild med vores Keep Me Going bites? Så har vi her den perfekte kombination til dig. De her sundere bountysnitter med ingefær og citron er supersmagfulde og med det lækreste kokosfyld. De er forfriskende og er en anderledes variant af den klassiske bountybar. Vores sundere bountysnitter med ingefær og citron kombinerer den traditionelle smag af kokos og mørk chokolade med en unik twist af ingefær og citron, hvilket giver en smagskombination som er frisk og spændende.

Hvis du mangler et par nemme og lækre snacks til hyggen derhjemme, så skal du helt sikkert prøve denne opskrift. Du kan også lave en stor portion og tage nogle med til dine kollegaer – det vil de uden tvivl elske. Disse sundere bountysnitter med ingefær og citron er ideelle som en energigivende snack i løbet af dagen, til madpakken eller som en lækker treat efter træning.

Så næste gang du får lyst til noget sødt, så prøv vores hjemmelavede bountysnitter. Med kombinationen af kokos, mørk chokolade, og den friske smag af ingefær og citron, er de et sikkert hit for både store og små. Bountysnitterne kan holde sig 4 dage på køl i en lufttæt beholder. Dermed har du altså mulighed for at tage en snitte eller to op hver dag og forkæle dig selv eller nogen, du holder af.

Det bedste ved vores opskrift er, at den er utrolig nem at følge og kræver få ingredienser. Du kan altså sagtens tage børnene med i køkkenet og få en hyggelig eftermiddag ud af det uden, at det er det helt store projekt. De tager ca. 20 minutter at tilberede og herefter 30 minuter i fryseren og vupti, så er der lækre, kokosfyldte bountysnitter for store og små maver.

Nyd de små snitter med god samvittighed. Velbekomme!

Det skal du bruge

180g Keep Me Going bites m. Ginger/Lemon
125g mørk chokolade
Mandelflager/kokosmel (pynt)

Kokosfyld:
1 dåse kokosmælk
125g revet kokosmel
1 spsk. sirup/honning
1 tsk. vaniljeessens/pulver
Skal fra ½ citron
2 tsk. revet ingefær

Udstyr:

Siliconeform (med små rum)

Sådan gør du

  1. Stil kokosmælken i køleskabet i 1-2 timer så den skiller og den faste del stivner. Kom den faste del i en skål og tilføj de øvrige ingredienser til kokosfyldet. Bland det godt sammen til en fast og saftig masse. Tilsæt evt. noget af kokosvandet hvis konsistensen er for tør. Stil massen på køl imens du forbereder resten.
  2. Form dine Keep Me Going bites med fingrene, så de passer til din siliconeform.
  3. Smelt chokoladen og hæld nok i siliconeformen, til at dække bunden. Resten af chokoladen gemmes til toppen.
  4. Tilføj de formede Keep Me Going bites og fordel kokosfyldet ovenpå. Afslut med resten af den smeltede chokolade og drys lidt mandelflager eller kokosmel oven på.
  5. Stil det i siliconeformen i fryseren i ca. 30 minutter. Vend forsigtigt de små bountysnitter ud af siliconeformen.

Opbevares køl.

Billeder

Del opskriften