Kikærtekage – uden tilsat sukker

Kikærtekage – uden tilsat sukker

Det kan være svært at finde på den helt rigtige sukkerfri kage, når der skal deles ud i institutionen. Denne lækre kikærtekage er spækket med protein og helt uden tilsat sukker.

Opskriften er udviklet af Louise El-Tannoukhi

 

Det skal du bruge

  • 1 dåse kikærter
  • 14 udstenede dadler
  • 100 gr frugtrulle valgfri smag
  • 2 tsk. kanel
  • 1 æg
  • Saft fra 2 økologiske appelsiner
  • 75 g kokosolie
  • 1/2 tsk. salt
  • 3 dl mælk
  • 100 g havregryn
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

 

Glasur:

  • 18 udstenede dadler
  • 2 tsk. kakaopulver
  • Lidt vand

 

Sådan gør du

Kage: 

  • Skyl kikærterne.
  • Skær frugtrullen i små stykker.
  • Smelt kokosolien i mikroovnen.
  • Blend kikærter, dadler, kanel, appelsinsaft og havregryn sammen.
  • Hæld den samlede masse i stor skål og tilsæt æg, salt, mælk, kokosolie, mel og bagepulver. Rør godt sammen.
  • Kom dejen i en form smurt med kokosolie eller smør (form: 15 x 20 cm)
  • Bages ved 175 grader i ca. 40 minutter.

Glasur:

  • Blend dadler og kakaopulver, tilsæt vand indtil du når den rette konsistens.

 

Når kagen er færdigbagt smøres den med glasuren og pyntes med revet appelsinskræl.

Tip

Lad kagen “sætte sig” et par timer i køleskabet inden servering.

0