Morgenmadsmuffins – også gode til madpakken

Morgenmadsmuffins – også gode til madpakken

Morgenmadsmuffins med friske blåbær og frugtstænger med blåbær er så lækre og smagsfulde. Selvom de hedder morgenmadsmuffins kan de også fint bruges i madpakken, eller som lidt lækkert sidst på eftermiddagen. De smager fantastisk både lune og afkølede – men især fristende når de er helt lune og dufter skønt af blåbær.

Opskriften er udviklet af Jette Gad.

Det skal du bruge

1 banan (skiveskåret) 1 æg 1 spsk. honning 1 tsk. bagepulver 1 tsk. kanel 1 tsk. vaniljepulver 100 g græsk yoghurt 125 g havregryn 2 dl mælk 50-75 g blåbær 2 frugtstænger med blåbær

Sådan gør du

Hæld banan, æg, honning, bagepulver, kanel, vaniljepulver, græsk yoghurt og havregryn ned i en skål og brug elpiskeren til at røre rundt i blandingen med. Tilsæt mælk lidt ad gangen mens du fortsat rører rundt – fortsæt indtil blandingen er ensartet. Den skal have konsistens som havregrød. Skær frugtstængerne i mindre tern hæld det ned i skålen til resten af blandingen – rør godt rundt. Beklæd en muffinform med bagepapir – ét firkantet stykke bagepapir til hver hul i muffinformen. Alternativt kan du bruge papirforme eller silikoneforme, der passer ned i muffinformen. Fordel blandingen i formene – der bliver til cirka 10 stk. Læg et par friske blåbær i hver af formene. Bages i ovnen ved 180 grader varmluft i ca.25 minutter. Kan spises lune som morgenmad eller som snack – de fungerer også som en lækker muffin i madpakken.

Tip

Hvis du ønsker variation kan disse muffins også laves med friske jordbær skåret i mindre stykker og med frugtstænger med jordbær som fyld. De smager også fremragende med mandelflager på toppen.

0