Raw-bar med frugtpålæg, tranebær og lakrids

Gør dig klar til en overdreven lækker snack, raw-bar med frugtpålæg, tranebær og lakrids. Det er basis for top forkælelse – med rigtig god samvittighed. Din eneste investering er bare 10 minutter + køletid.
Opskriften er udviklet af Josefine Jørgensen.

Det skal du bruge

  • 160 g frugtpålæg med jordbær
  • 150 g mandler
  • 80 g mørk chokolade
  • 40 g peanut-butter
  • 30 g kokosolie
  • 15 g kokosmel
  • 5 friske dadler
  • 4 tsk. tranebærpulver
  • 3 tsk. lakridspulver

Sådan gør du

  • Blend mandler, frugtpålæg brækket i små stykker, kokosolie samt tranebær- og lakridspulver i en foodprocessor, indtil det er finthakket
  • Tilsæt de udstenede dadler og peanut-butter, og blend endnu engang
  • Tilsæt kokosmel og blend ganske kort – blot for at fordele melet i massen
  • Tryk dejen ud i en filmbeklædt form og brug noget af filmen som låg til at trykke ovenpå
  • Sæt dejen/baren på køl i et par timer
  • Skær baren ud i mindre stykker, og hver bar i smeltet chokolade
  • Opbevares på køl i en lufttæt beholder

Billeder

Del opskriften