Rugmuffins med figen

De søde rugmuffins med figen ligner en kage, indeholder lutter gode sager og så er de utrolig nemme at lave. Dine unger vil ELSKE disse rugmuffins der er helt perfekte til madpakken eller som et godt lille mellemmåltid.

Opskriften er udviklet af Maria Vestergaard.

Det skal du bruge

  • 2 dl lunken vand
  • 20 g gær
  • 1 spsk. flydende honning
  • 2 æg
  • 25 g smør
  • 1 dl. yoghurt natural
  • ½ tsk. salt
  • 250 g rugmel
  • 100 g hvedemel
  • 7 stk. frugtpålæg med figen

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vand, og tilsæt honning
  • Smelt smør, og tilsæt det sammen med æg, yoghurt og salt til vandet
  • Tilsæt rugmel lidt ad gange, og rør godt rundt i dejen
  • Tilsæt hvedemel, og rør yderligere i ca. 5 min. Dejen skal være meget våd.
  • Hak frugtpålægget groft, og vend det i dejen
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60 min.
  • Fordel dejen i (faste) muffinsforme, og bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 20 min

Billeder

Del opskriften