Pizzaslice med grønt

Få grøntsagerne i ungerne med en lækker pizza

Det skal du bruge

Dejen

  • 2½ dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 125 g hvedemel
  • 200 g fuldkorns durummel
  • 1 tsk. salt

Tomatsauce

  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. salt

Fyld

  • 500 g cherrytomater
  • 2 røde peberfrugter
  • 100 g skinke i skiver
  • 200 g revet ost, højst 17 % fedt
  • 200 g optøede majs
  • 1 potte oregano eller basilikum

Sådan gør du

Dej

  • Rør gæren ud i vandet i en stor skål.
  • Tilsæt hvedemel, fuldkorns durummel, og salt.
  • Ælt dejen godt igennem til den er blød og elastisk.
  • Lad dejen hæve tildækket 1 time.

Tomatsauce

  • Hak løget fint og svits det i olien i en gryde.
  • Tilsæt tomater, presset hvidløg, oregano og salt og lad saucen koge i 15 minutter.

Fyld

  • Halvér cherrytomaterne.
  • Skær peberfrugten i store stykker.
  • Skær skinken i strimler.
  • Brug eventuelt børnenes favorit grøntsager.

Pizza

  • Varm ovnen op til 250 grader med en bageplade på nederste rille.
  • Del dejen i to og rul hvert stykke ud til en stor firkantet pizza på størrelse med bagepladen. Sørg for at der er rigeligt med mel på bordet, så dejen ikke hænger fast.
  • Læg pizzaerne på bagepapir og fordel pastasaucen jævnt ud på hver pizza.
  • Fordel tomater, peberfrugter, skinke, majs og ost ud over de 2 pizzaer.
  • Træk én pizza af gangen over på den varme bageplade og bag den 12-15 minutter til osten er smeltet og kanten af pizzaen er lysebrun.
  • Drys med frisk oregano eller basilikum inden servering.

 

TIP! Lav pizzaerne til aftensmad og lav ekstra til madpakkerne. Har du en pizzasten bruger du naturligvis den, det giver ekstra sprøde pizzabunde.

Billeder

Del opskriften