Uhyggelige Halloween Edderkopper

Så skal der rigtig (u)hygges, med en af de nemmeste opskrifter på virkelig uhyggelige halloween-edderkopper. Der tilmed smager uhyggeligt godt!

Opskriften er udviklet af  Maria Vestergaard

Det skal du bruge

  • En frugtrulle (alle varianter kan bruges)
  • 100 g mælkechokolade
  • 50g hvid chokolade
  • En pakke lakrids snørebånd
  • Chokolade krymmel

Sådan gør du

  • Rul frugtrullen til ca. 20 kugler
  • Smelt mælkechokoladen og den hvide chokolade i to skåle for sig
  • Klip lakrids snørebånd til små edderkoppeben, der er ca. 2 cm lange
  • Prik ud til seks eller otte ben i edderkoppe kroppene. (Prik gerne hullerne skråt ind i kroppene, så benene kommer til at pege en smule opad).
  • Placer lakrids benene i hullerne
  • Pres kuglerne en anelse flade, så de nemmere kan stå op og pynt med en smule mælkechokolade på toppen af kroppen. Drys med krymmel.
  • Placer to dråber hvid chokolade til øjne på kroppen og placer til sidst en lille prik mælkechokolade i midten.
  • Lad edderkopperne størkne i køleskabet i mindst 30 minutter inden de serveres

 

TIP! Kroppene bliver nemmere at arbejde med, hvis du stiller dem på køl i en lille time lige efter de er blevet rullet.

Billeder

Del opskriften