Cookies-cream raw cake

Den lækreste raw-cake med masser af smag og fylde.

Opskriften er udviklet af Mummum

Det skal du bruge

Bund

  • 100 g frugtrulle med nøddemix
  • 50 g mandler
  • 1 tsk. kokosolie

Lag 2

  • 100 g cashewnødder (sat i blød i vand i minimum 3 timer)
  • 4 spsk. kokosmælk
  • 2 spsk. revet kokos
  • 1 tsk. kokosolie
  • 1 tsk. vaniljepulver/vaniljeessens
  • 2 tsk. honning

Chokolade “ganache”

  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 tsk. honning/agavesirup/anden sødning
  • 2 tsk. rå kakaopulver
  • evt. 2 tsk. kokosolie

Sådan gør du

  • Start med at lav bunden. I en minihakker, foodprocessor tilsættes mandler, dadler og kokosolie og det hele køres til en ensartet masse.
  • Beklæd en lille form med husholdningsfilm. Put herefter bunden ned i formen. Pres den godt ned og godt ud mod siderne.
  • Det hvide lag laves. Cashewnødder, kokosmælk, revet kokos, kokosolie, vaniljepulver/vaniljeessens og honning puttes i en minihakker eller foodprocessor. Herefter køres det hele til en ensartet masse. Det tager omkring 5-7 min før massen bliver glat. Hav tålmodighed.
  • Placer nu denne masse ovenpå din bund og pres den godt ned.
  • Sæt kagen på køl i minimum 4-5 timer.
  • Lav din chokoladeganache ved at blande peanutbutter, honning/agavesirup, rå kakaopulver og kokosolie sammen i en lille skål. Put massen i en lille pose og klip et lille hul i en af enderne.
  • Tag din kage ud og op af formen. Skær den i den ønskede størrelse. Pynt med din chokoladeganache og evt. græskarkerner, tørrede jordbær eller hvad du ellers har.
  • Sæt kagen tilbage i køleskabet eller nyd den med det samme. Kan holde sig på køl 3-4 dage.

Billeder

Del opskriften