fbpx

Energikugler med hindbærsmag

Energikugler, eller dadelkugler som de også kaldes, er perfekte når du har brug for et skud energi eller når du og ungerne skal forkæles med noget virkelig lækkert.

Prøv Josefines energikugler, der smager dejligt frisk af hindbær og tilmed er utrolig nemme at lave.

Opskriften er udviklet af Josefine Jørgensen.

Det skal du bruge

  • 100 g (5 stk.) frugtstænger med æble/hindbær
  • 80 g mandler
  • 40 g kokosmel
  • 2 spsk. agavesirup
  • Topping: 30 g. mørk chokolade, frysetørrede hindbær, acaipulver

Sådan gør du

  • Bræk hindbærstængerne i mindre stykker og blend disse med mandler og kokosmel i din foodprocessor.
  • Når massen er finthakket, tilsættes den første spsk. agavesirup og blendes i.
  • Tilsæt til sidst den 2. spsk. agavesirup og blend grundigt indtil det får en formbar tekstur.
  • Form kugler af “dejen” og sæt disse på køl i mindst 30 minutter.
  • Vend dem herefter i smeltet chokolade og drys eventuelt med pynt inden chokoladen størkner.
  • Lad kuglerne sætte sig på køl og opbevar dem efterfølgende i en lufttæt beholder i køleskabet.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på pinterest
Del på print