Farsbrød med nøddemix

1t 30 min

4 personer

Farsbrød med nøddemix og kalkun bacon, er en nem og lækker ret. Farsbrød spises oftest til aftensmad, men smager også forrygende på et stykke rugbrød til frokost.

Opskriften er udviklet af Helene Sprogøe.

Det skal du bruge

  • 400 g hakket svine eller oksekød
  • 100 g frugtpålæg, frugtrulle eller frugtstænger med nøddemix
  • 1 løg
  • 1 dl mælk
  • 1 dl havregryn
  • 1 æg
  • 1 pakke kalkun bacon
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Rør kødet sammen med salt og peber
  • Hak løget fint
  • Skær frugtpålægget ud i små tern
  • Tilsæt løg, frugtpålæg, æg, havregryn og mælk i farsen og rør godt sammen
  • Sæt farsen på køl i 30 minutter
  • Form farsbrødet og pak det ind i kalkun bacon
  • Skær evt. 4 gulerødder i stænger, vend dem i olie, salt og timian og læg dem i fadet sammen med farsbrødet
  • Bag det i ovnen ved 180 grader i 40-45 minutter

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på pinterest
Del på print