Find dejens elastik

Sjov læring

15 min.

4

Det skal du bruge

Hvad er det, som holder dine fødselsdagsboller runde og hvordan kan det være, at din dej starter med at klistre på fingrene og slutter med at samle sig om sig selv efter æltning? – Svaret er gluten, melets protein. I denne aktivitet skal vi se på gluten i sin rene form – det er faktisk ret sjovt.

 

100 g hvedemel

70 g vand

Ca. 3 g salt

 

Sådan gør du

Bland ingredienserne til der ikke er mere tørt mel.

Lad blandingen hvile i ca. 10 min.

Ælt dejen med hænderne til en lille klump – fortsæt til den er helt smidig og blank. Hvis det er nødvendigt, så dyp fingrene i lidt olie, så hænger dejen ikke fast.

Når dejen er smidig og elastisk er det et tegn på, at gluten-strukturen i melet er aktiveret.

Del dejen i små stykker (ca. 10-20 g).

Fyld en skål med lunkent vand og vask dej-klumpen i vandet ved at nulre den med fingrene.

Efterhånden vil der kun være det rene glutennetværk tilbage. Det er dejens elastik og hemmeligheden bag de runde fødselsdagsboller.

 

Har du fået lyst til at bage? Find opskriften på boller, formet som hunde, lige her.

Billeder

Del opskriften