Glutenfri bønnebrownie

Uhmmm … Du kan godt begynde at glæde dig til en lækkerbisken af en brownie, helt uden mel!

Her får du en bønnebrownie med chokolade og frugtpålæg med kakao, der har den lækreste svampede konsistens og en intense chokoladesmag. Helt perfekt til en hyggestund med familien.

Opskriften er udviklet af Maria Vestergaard.

Det skal du bruge

  • 100 g smør
  • 100 g rørsukker
  • 100 g kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 160 g kidneybønner eller sortebønner (kogte)
  • 5 æggehvider
  • 100 g mørk chokolade
  • 5 stk. frugtpålæg med kakao

Sådan gør du

  • Varm smør og rørsukker i en gryde til al sukkeret er smeltet
  • Tilsæt kakaopulver og bagepulver og rør godt rundt, så der ingen klumper er
  • Tilsæt bønnerne og blend hele massen med en stavblender
  • Pisk æggehviderne i en skål for sig og vend det i chokolademassen
  • Hak chokolade og frugtpålægget fint, og vend det i kagedejen
  • Hæld dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir
  • Bag kagen i ovnen ved 175 graders varme (varmluft) i ca. 30 min.

Billeder

Del opskriften