Vores værdier
Vores tradition for stolt, dansk håndværk starter helt tilbage i i 1952.
Henry Schmidts ambition var at skabe et helt enkelt, velsmagende og 100% naturligt produkt.
Lige siden da er der kun blevet brugt naturlige råvarer i vores produkter – ingen farvestoffer, ingen tilsat sukker og ingen hokus-pokus.
Castus har nemlig hele vejen op igennem historien stået for omhu og kvalitet, og det er vi stolte af.
Hos Castus tænker vi også på miljøet. Alle vores folier er fremstillet af genanvendelige materialer, og når du affaldssorterer dem som plast, gør du også en forskel for miljøet.
Kvalitet
Når du som forbruger køber et Castus-produkt skal du kunne være sikker på, at kvaliteten er i orden, og at kvaliteten er den samme hver gang.
Derfor er Castus-indkøbernes vigtigste opgave at skaffe råvarer, der lever op til de krav, som vores kvalitetsafdeling har defineret i tæt samarbejde med produktudvikling og produktion.
Det betyder, at indkøberne rejser rundt i verden for at finde den rigtige kvalitet.
Hver eneste leverance fra vores leverandører bliver analyseret, så vi er helt sikre på, at den lever op til den kvalitet, vi efterspørger.
Castus har i dag FSSC 22000 certificering. FSSC 22000 er en specifik fødevarestandard med speciel fokus på fødevaresikkerhed.
Autencitet & Naturlighed
Vi holder fast i vores arv, historien og de originale opskrifter. Det er noget vi er virkelig stolte af.
Vi har produceret kvalitet lige siden danske Henry Schmidt gik i køkkenet i 1952. Alt hvad vi udvikler af nye, spændende produkter vil være baseret på vores kerne som stolt, dansk
produktionsvirksomhed.
Vi er 100% naturlige. Vi bruger kun rene råvarer af høj kvalitet: bær, frugter, nødder og korn. Hvorfor skulle vi gøre
andet, når naturen allerede har alt, hvad vi skal bruge?
Det betyder, at forbrugerne altid ved, hvad de får: Hvis det ikke findes i naturen, findes det heller ikke hos os.
Emballager
I Castus ønsker vi at bidrage til en cirkulær økonomi. Derfor er alle vores emballager designet til at de kan genanvendes. Alle vores emballager er derfor mærket med Plast sorteringsikon, som skal være med til at sikre at emballagerne også bliver sorteret som plast og herved kan blive til nye plastprodukter.