Morgenmadsmuffins – også gode til madpakken

Morgenmadsmuffins med friske blåbær og frugtstænger med blåbær er så lækre og smagsfulde. Selvom de hedder morgenmadsmuffins kan de også fint bruges i madpakken, eller som lidt lækkert sidst på eftermiddagen. De smager fantastisk både lune og afkølede – men især fristende når de er helt lune og dufter skønt af blåbær.

Opskriften er udviklet af Jette Gad.

Det skal du bruge

  • 1 banan (skiveskåret)
  • 1 æg
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 100 g græsk yoghurt
  • 125 g havregryn
  • 2 dl mælk
  • 50-75 g blåbær
  • 2 frugtstænger med blåbær

Sådan gør du

  • Hæld banan, æg, honning, bagepulver, kanel, vaniljepulver, græsk yoghurt og havregryn ned i en skål og brug elpiskeren til at røre rundt i blandingen med.
  • Tilsæt mælk lidt ad gangen mens du fortsat rører rundt – fortsæt indtil blandingen er ensartet. Den skal have konsistens som havregrød.
  • Skær frugtstængerne i mindre tern hæld det ned i skålen til resten af blandingen – rør godt rundt.
  • Beklæd en muffinform med bagepapir – ét firkantet stykke bagepapir til hver hul i muffinformen. Alternativt kan du bruge papirforme eller silikoneforme, der passer ned i muffinformen.
  • Fordel blandingen i formene – der bliver til cirka 10 stk.
  • Læg et par friske blåbær i hver af formene.
  • Bages i ovnen ved 180 grader varmluft i ca.25 minutter.
  • Kan spises lune som morgenmad eller som snack – de fungerer også som en lækker muffin i madpakken.

 

TIP! Hvis du ønsker variation kan disse muffins også laves med friske jordbær skåret i mindre stykker og med frugtstænger med jordbær som fyld. De smager også fremragende med mandelflager på toppen.

Billeder

Del opskriften