Pandekager med kakao

Giv dine pandekager et twist – med kakao.  Pandekagerne er uden mel og tilsat sukker. Perfekte når du skal forkæle lidt ekstra med en lækker brunch eller som en sød eftermiddagssnack.

Opskriften er udviklet af Josefine Jørgensen.

Det skal du bruge

  • 260 g banan (2 meget store eller 3 små)
  • 30 g kokosmel
  • 10 g kakaopulver
  • 3 frugtstænger med kakao
  • 3 æg

Sådan gør du

  • Blend hele molevitten i en foodprocessor (bananer og frugtstænger brækkes i mindre stykker) indtil en ensartet og flydende masse.
  • Hæld dejen over i en kande med tud og steg pandekagerne ved lav til middel varme på en slip let-pande (jeg brugte en blinispande) og hjælp eventuelt dejen med at fylde hele “blinisrummet” ud ved at brede den let ud med dejskraberen.
  • Vend dem først når overfladen får godt med bobler og brug helst en bøjelig samt tynd plasticspatel, så den skrøbelige dej ikke går i stykker.
  • Læg de færdige pandekager over på en rist hvor de kan afkøle let.
  • Opbevar eventuelle rester lufttæt på køl.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på pinterest
Del på print